Udskoling 7.-9. klasse

Udskolingen på Åby Skole er kendetegnet ved et øget fokus på faglighed i fagene og forberedelse til livet på en ungdomsuddannelse. Fra eleverne kræves der mere forberedelse og et større fagligt overblik.

Elevernes læring er et fælles ansvar for elev, forældre og skole og vi lægger vægt på at skabe et godt læringsmiljø, hvor eleverne lærer at strukturere deres tid, så der bliver plads til lektier, skole og fritidsinteresser. Udover sætter udskolingen fokus på den enkelte elev og dennes evne til at håndtere de sociale-, personlige- og faglige udfordringer, som vores elever møder efter Åby Skole.